December fylder skraldespanden hurtigere end de fleste andre måneder. Adventskalendere, gavepapir, sløjfer, småting i plastik og halvt spiste chokoladeæsker hober sig op, og en del af det ender uden for affaldssystemet – i grøftekanter, ved skovstier og i parker, når vinden tager fat, eller når sækken bliver stående for længe.
Adventsgaver hører med, fordi de er en af årets største kilder til emballage og nips med kort levetid. En god gave i adventstiden er først og fremmest noget, modtageren faktisk bruger – og noget, der kan sorteres, spises eller gives videre, når festen er ovre.
Du har brug for en plan: hvem gaven er til, hvor mange låger du reelt skal fylde, og hvordan indpakningen ser ud, når den skal i containeren.
En adventskalender er 24 små beslutninger, eller fire søndagsgaver, alt efter tradition. Uden en liste bliver det nemt 24 tilfældige ting, der hver især virker uskyldige og tilsammen fylder en pose, ingen vil have i januar.
Skriv navn, alder og tre ting, personen allerede har for mange af. Unge i starten af 20’erne har ofte allerede drikkedunke, powerbanks og duftlys. Giv i stedet noget, der matcher en konkret vane: kaffe, te, et par sokker, et gavekort til den webshop, de alligevel handler i, eller ingredienser til en aften, I kan lave sammen.
Hold mængden nede. To gennemtænkte gaver slår tolv poser med nøgleringe. Hvis du fylder en kalender, så bland forbrugsvarer med tomme dage eller en fælles oplevelse midt i december, så du ikke presser 24 fysiske genstande ind i en husholdning, der allerede har for mange.
Til dem, der leder efter konkrete idéer i den aldersgruppe, findes der oversigter med adventsoverraskelser til unge. Brug dem som huskeliste og prisoversigt, når du planlægger advent.
Chokolade, te, krydderier, sæbe og stearinlys forsvinder ved brug. Det er mere praktisk end pynt, der samler støv. Vælg portioner, der passer til husstanden, så der ikke ligger tre åbne æsker i februar.
Spiselige gaver kræver stadig emballage. Kig efter pap og glas, der kan i de rigtige beholdere, og undgå unødig plastik omkring hver enkelt stykke. En pose løs te i en genbrugt dåse slår 24 individuelt indpakkede breve, hvis personen drikker te. Det samme gælder nødder, kaffe og snacks: køb den mængde, der kan nå at blive spist i december, og pak den ind én gang i stedet for i 24 lag folie.
Fysiske gaver kan være de rigtige. Problemet opstår, når de er købt for at fylde en låge, og ingen har bedt om dem. Advent er en dårlig undskyldning for at stable nips, der ender i skuffen – og senere i skraldespanden.
En biografbillet, en svømmehal, en eftermiddag i klatrehallen, et gavekort til en hobby eller en fælles vandretur med kaffe bagefter fylder ikke skuffen. Oplevelser undgår den klassiske bunke nips efter juleaften. Transport og mad udefra tæller stadig.
Hvis I alligevel skal ud i naturen, så tag en pose med og saml det, I ser. En tur uden pose og med takeaway-emballage, der bliver liggende, efterlader det, I kom med.
Secondhand, byttegaver og noget, du selv har liggende i god stand, rammer ofte bedre end nyt nips. En bog, et stykke tøj, et brætspil eller et stykke køkkenudstyr, der stadig virker, har en funktion. Det er den slags, der sjældent smides i en grøftekant, fordi nogen kan bruge det.
Køber du nyt, så vælg noget, der kan repareres, vaskes eller gives videre. Billige nøgleringe, glitterpynt og legetøj med kort levetid er den slags, der oftest ligger i naturen, når sneen smelter. Tænk også på, om gaven kan byttes: en kvittering og en ærlig note om størrelse sparer både skuffen og skraldespanden.
FSC, Svanemærket, Fairtrade og Ø-mærket er mærkningsordninger, du kan kigge efter. De fortæller, at et produkt er vurderet efter bestemte krav. De er pejlemærker i butikken for de krav, mærket dækker.
FSC på papir, karton og trævarer betyder, at træet er certificeret efter en skovstandard. Det er relevant for indpakningspapir, en trææske eller en kogebog. Det siger, at træet er certificeret, ikke at der plantes et nyt træ for hver gave, og det siger ingenting om, hvad der sker med gaven, når den er pakket ud.
Svanemærket dækker en række produktgrupper med krav til blandt andet kemi og dokumentation. Læs, hvad mærket gælder for på den konkrete vare – et mærke på sæben siger ingenting om gavepapiret. Ø-mærket og tilsvarende økologimærker handler om regler for dyrkning og visse stoffer. Økologisk chokolade, te eller hudpleje kan være et fint valg, hvis modtageren kan lide produktet. Det garanterer ikke, at produktionen har været skånsom over for jord og vand alle steder i kæden.
Nogle gaver sælges med et løfte om, at der plantes træer, eller at en organisation får et beløb. Læs, hvad der konkret sker. Et certifikat er en donation eller et projekt. Emballagen fra din egen stue skal stadig sorteres.
Hvis du vil støtte et konkret arbejde, så giv et medlemskab eller en donation i personens navn – og giv samtidig noget, de kan bruge, så gaven ikke kun er et stykke papir. Bi-hoteller, frøposer og honning fra en lokal avler kan glæde nogen, der allerede har en have.
Gavepapir, folie, sløjfer og bobleplast er det, der oftest flyver væk fra skraldespanden og ender i naturen. Glitterpapir og metalliseret folie kan desuden være svære at sortere. Det er her det mest konkrete, du kan styre ved adventsgaven.
Avispapir, genbrugspapir, et viskestykke eller en stofpose kan pakke det meste. En skoæske, en konservesdåse eller en krukke, I allerede har, slår 24 lag tape. Undgå plastiksløjfer, hvis du vil have noget, der kan i papircontaineren. Skriv navn med blyant eller et mærkat på æsken i stedet for at købe ny pynt hvert år.
Hvis gaven skal sendes, så vælg en kasse i passende størrelse og krøllet papir eller stof som fyld i stedet for bobleplast. En for stor kasse med luftpuder er klassisk julepost – og klassisk restaffald, når den er åbnet.
En stofkalender, en træramme med 24 rum eller nummererede poser, du fylder selv, kan bruges igen. Fyld med noget, husstanden faktisk spiser eller bruger – ikke 24 stykker legetøj, der ingen vil have i februar. Køber du en færdig kalender, så kig på, om æsken kan bruges til opbevaring, og om indholdet kan spises op.
En papkalender med perforerede låger er svær at genbruge. Indholdet kan stadig være fornuftigt, hvis det matcher personen. Det er bedre at droppe tre låger end at fylde dem med noget, der ryger ud med juletræet.
Emballage skal sorteres, madrester kan spises, og gaver, der ikke rammer, kan byttes eller gives videre. Lad være med at stille “gratis” nips ved en skovsti. Det bliver til affald i naturen, også selvom hensigten var god.
Adventsgaver på et site om affald handler om at give noget, der bliver brugt, pakke det ind, så det kan sorteres, og undgå den automatiske bunke, december ellers producerer. Det er det, der kan ses i grøftekanten, når sneen er væk.
